Reformer Pilates – styrke, smidighed og kropsbevidsthed

Effektiv og skånsom træning af hele kroppen i små hold af 4 deltagere eller som 1:1 sessioner – med fuld fokus på dig og din krop. Træningen faciliteres af Ida Bentholm. Alle kan være med uanset erfaring. Træningen udføres i toe socks.

Reformer Pilates undervises af Ida Bentholm.

Hos NorRo har vi 4 reformer maskiner og tilbyder både 1:1 privat træning og små hold med maks. 4 deltagere. En session varer 60 minutter.

Reformertræning er Pilates på en maskine og foregår på en glidende vogn med fjedre, stropper og en fodbar. Ved at kombinere kroppens egen vægt med maskinens modstand kan du træne styrke, smidighed, balance og kropskontrol på en skånsom, men meget effektiv måde.

Træningen egner sig til alle, fordi modstanden let kan tilpasses individuelt. Det gør reformer ideel til både begyndere, øvede, ældre, gravide, nybagte mødre og dig i genoptræning efter en skade.

Hele kroppen aktiveres, med særligt fokus på de dybe stabiliserende coremuskler omkring mave og ryg. Vi arbejder i mange forskellige positioner – liggende, siddende, stående og knælende – hvilket giver variation, udfordring og et kreativt flow.

Der er fokus på præcision, vejrtrækning og alignment gennem hele timen, så du gradvist opbygger bedre kropsbevidsthed og holdning.

Træningen udføres altid i toesocks af hensyn til sikkerhed og hygiejne. De kan købes flere steder online, og hos os kan du låne et par i str. 38–44, hvis du står og mangler.

For booking af 1:1 sessioner kan du kontakte Ida på 21 18 29 75 eller info@norro.dk.
4:1 sessioner kan bookes direkte online.

Ida tilbyder også små intime reformer forløb. Læs mere under “Hold & Forløb”.

FAQ