Events hos NorRo

Søndagsevent

Hver søndag kl.09:00 – 10:30

Underviser: Ida / Kristian

En fusion af Body SDS Grundtræning, Bindevævsyoga og Selvmassage med Akupressur.

Der serveres en hjemmelavet frisk grøn smoothie samt the, og der vil ofte indgå en reflektionsøvelse og varierende elementer i temaer og bevægelsesfokus.

195 kr. (10% rabat første gang)

Der er mulighed for at tilkøbe Saunagus kl.10:45 – 12:00.

Pernille Lykkes Signatur Saunagus

Hver torsdag kl.11:00-12:30

Underviser: Pernille Lykke

3 runder saunagus á 12 minutter samt 1 afslutningsrunde á 5-7 minutter.

Første runde er der fokus på, at vi falder ned i saunaen. Rolig musik samt fokus på vejrtrækningen

Anden runde er det tid til reflektion/meditation. Det vil skifte hver uge enten gennem en guidet meditation af Pernille eller en udefrakommende.

Tredje runde er der skruet op for musikken og energien. Musik man kender og kan synge med på.

Afslutningsvis vil der være 5-7 minutter for fuld varme og mentol krystaller.

Under gus vil du få serum til ansigtet samt hårkur til dem, der ønsker det.

Der vil være forfriskninger i form af elektrolytter, frisk frugt og salte snacks.

Afslutningsvis får du dagens friskpressede juice.

Medbring vandflaske og håndklæde til at sidde på i saunaen samt håndklæde til efter.

Sørg for at have spist og drukket inden holdet.

Pris: 275 kr. pr. gang eller 1 måned (4 gange) for 950 kr.

Om Pernille Lykke

Jeg, Pernille Lykke er 40 år gammel og mor til en dreng på 3 år og bor i Helsingør, men er oprindeligt fra Hornbæk.

Jeg er stoppet fra en travl karriere og har fundet en kæmpe kærlighed og glæde i at lave det, jeg elsker; sauna og træning.

Det har hjulpet mig igennem stressede perioder og givet mig overskud igennem svære tider.

Som gusmester har jeg udviklet en signaturgus, hvor jeg udover at forkæle med æteriske olier, friskpresset juice, varme dampe og særligt udvalgt musik medbringer lækre naturlige produkter til ansigt og hår.

Oftest vil der også indgå et element med noget at reflektere over. Jeg tager mine gæster igennem en personlig meditation eller afspiller en motivationssnak, der giver plads til eftertænksomhed.

I min bonusrunde (5-7 min) skruer jeg helt op for varmen og giver kroppen lidt at arbejde med, inden vi afslutter med en friskpresset sund og nærende juice, der giver kroppen det, den har brug for.

Jeg glæder mig til at forkæle jer!